Løbeturen

Det er fredag, og jeg har en fridag. Jeg beslutter mig til at løbe om formiddagen, da der ikke er så mange i skoven på det tidspunkt. Jeg har haft travlt på arbejdet og har brug for at klare hjernen og blive blæst lidt igennem. Jeg kommer løbende gennem skoven ad min sædvanlige rute. Jeg har løbet et lille stykke tid og er kommet langt væk fra vejen og hverdagens larm. Jeg har min Ipod i ørerne og hører lækker musik. Efter 10 minutter hen ad skovstien, langt væk fra vejens larm, mærker jeg pludselig, at jeg ikke er alene. Jeg vender mig om, men kan ikke se eller høre noget. Jeg tager min Ipod ud af ørerne for at kunne høre, om der skulle komme nogen. Min krop reagerer kraftigt, jeg bliver bange, men bliver så enig med mig selv om, at det er mine tanker, der spiller mig et puds. Jeg skælder mig selv lidt ud over, at jeg reagerer så fjollet midt i en fredelig skov. Jeg løber lidt videre, og pludselig hører jeg en mandestemme, der beder mig om at stoppe, stå stille o... Læs hele novellen