Malou tog trappen op. I stedet for at gå rundt til de forskellige stande valgte hun at stoppe op og kigge ud over rummet under sig. Hun fik den her velkendte fornemmelse som altid kom lige inden der skete noget uforudsigeligt i hendes liv. Hun mærkede suget i maven, mens blikket gled søgende hen over menneskemængden, fra ansigt til ansigt. Hun følte sig som en jæger der udser sig sit næste bytte. Lydene omkring hende forsvandt, og hun følte sig som i en lydløs klokke. Hun så ham, studerede ham. Han stod og talte med nogle personer i en af standene. Hun så hans afslappede holdning, hans smilende ansigt, og hvordan de andre omkring ham begyndte at grine da han sagde noget. Hendes blik gled ned over hans krop. Hun kunne li hvad hun så. Han var iført velsiddende mørkegrå bukser, en lysere grå stramtsiddende t-shirt under en løsere råhvid cardigan. Hun kiggede længere ned og så et par skinnende mørke sko, ville gætte på at de var fra Lloyd. Han var i sit rette element. Malou kiggede rundt omkring ham, for at se om han var sammen med andre. Var han mon alene eller… Hun rystede på hovedet. Malou stod stille og observerede, så hvordan han til sidst smilende takkede og sagde farvel inden han gik videre alene.
Malou gik igen ned ad trappen. Hun lavede sig hurtigt en plan for hvordan hun kunne fange hans opmærksom... Læs hele novellen