På gården havde vi det ret sjovt, selvom tante Henny var en bestemt dame. Hun havde selv to døtre – mine kusiner – Kirsten, som var jævnaldrende med mig og Mette, som var 1 år yngre, og de var fortrinligt selskab til at tage del i de løjer, jeg kunne finde på. I hvert fald havde vi stor fornøjelse af hinanden, og jeg nød opholdet på gården i fulde drag – i hvert fald indtil DEN eftermiddag.
Dagen, der skred frem og blev til DEN eftermiddag, var egentlig en dag som alle andre. Efter vi havde hjulpet lidt til med dyrene, løb vi rundt i solen og spillede bold et stykke væk fra gården. Min tante skulle have besøg af 3 veninder til “kaffe og sladder”, som hun kaldte det, og i den forbindelse så hun helst at vi “unger” holdt os langt væk. Da eftermiddagen nærmede sig sin afslutning, begyndte vi så småt at kede os, men Kirsten havde en ide. Hun kendte tante Hennys veninder, og vidste at den ene, Jette, altid havde nogle småmønter liggende i sin taske. Dem kunne vi jo snildt bruge – mente i hvert fald Kirsten – men jeg var nu noget ked af ideen. Selvom jeg tit lavede ballade, havde jeg stadig lært noget moral af mine kære forældre, og det at stjæle var bestemt ikke mig. Jeg gjorde mine tyvagtige kusiner klart, at jeg ikke ville tage del i gerningen, og det endte med, at vi legede hver for sig. De løb væk, og jeg blev ude og fortsatte med at spille bold, mens jeg kunne tænke på alle de dejlige godter mine kusiner nu sikkert sad og proppede i sig for de uretmæssigt erhvervede midler.
Det blev snart sen eftermi... Læs hele novellen
