Det var ved at være sent. Jeg arbejdede altid længe, ofte til 20-21 stykker. Men når man har sit eget firma og er ganske eftertragtet i erhvervslivet, hører lange arbejdsdage ligesom bare med. Her på det seneste syntes jeg dog, jeg havde forsømt Holger. Ganske vist havde jeg fået naboens datter til at se lidt efter ham, passe ham og gå nogle ture med ham; men det fjernede ikke den dårlige samvittighed jeg konstant gik rundt med.
Jeg sad nu i bilen på vej hjem til min bedste ven. Jeg overskred næsten ikke hastighedsgrænserne, men grundet et møde jeg havde tidligere på dagen med en potentiel kunde – som tilfældigvis så hamrende lækker ud – var jeg nu så liderlig, at jeg bare måtte hjem i en fart for at misbruge en (eller flere) af mine dildoer.
Jeg drejede ind i indkørslen og kunne i lygternes skær se Holger, som stod med poterne oppe på bordet i bryggerset for at se, om det nu også var mig der kom. Han gjorde så mange sære ting, men det var derfor, jeg elskede ham. F.eks. tog det lang tid at lære ham, at den stenløve der lå ved indkørslen længere nede ad vejen ikke var levende og parat til at springe op og spise ham, hvis han gik forbi – den glipper stadig nogle gange. Så forvandler den store 35 kilo tunge blandingskøter sig til en lille taskehund, som har det bedst i mors stærke arme.
Jeg ville egentlig ikke have en hund til at starte med, men da nogle af mine venner havde fået et kuld og spurgte, om jeg ikke nok ville tage den sidste der var tilbage, kunne jeg ikke nænne at sige nej. Det var jo en sød lille fyr. Godt nok havde han lidt svært ved finmotorikken, men det ville jo nok ændre sig med alderen – troede jeg. Efter tre år kunne han stadig gå og falde over sine egne ben på vejen fra madskålen til sengen eller omvendt.
De... Læs hele novellen
