Hvad jeg skal til at skrive om er noget jeg aldrig selv ville have troet, jeg skulle opleve, hvis man havde spurgt mig for 2 år siden - jeg er stadig ikke helt afklaret med det i dag, men jeg ville lyve hvis jeg ikke indrømmede, at jeg er glad for at det er sket, og jeg nyder omstændighederne i fulde drag.
Sådan startede det. Lars var 16 og John var 19, de havde hvert deres værelse på hver sin side af gangen der binder vores hus sammen. De var begge gået i seng for en times tid siden da jeg skulle på toilet, som jeg kom ud af toilettet kunne jeg høre at Lars var vågen. Han snøftede en del inde på hans værelse og i sprækket i døren kunne jeg se at hans sengelampe var tændt.
Jeg listede hen til døren og kiggede ind, han blev lidt forskrækket. Jeg kunne se han havde lidt blanke øjne, og gik ind og satte mig ved siden af sengen på mine knæ. Det var en varm sommer, så vi sov med lagener som dyner, Lars havde overkroppen blottet. "Hvad er der galt skat" spurgte jeg, og Lars forsøgte at samle sig og sagde "ikke noget... ikke noget, mor...". Jeg tog hans ene hånd i min og sagde at vi jo havde den aftale at der ikke var noget han ikke kunne snakke med mig om... han overvejede lidt og sagde så "mor, tror du nogensinde jeg kommer til at være sammen med en pige?". Jeg blev lidt overrasket over at det var i de baner han tænkte, overvejende spurgte jeg "sammen?". "Ja altså sammen" fortsatte han, "i seng sammen". Jeg svarede hurtigt og forsøgte at lyde så overbevisende som muligt "selvfølgelig skal du det skat, det skal nok komme alt sammen".
"Det er bare det at" fortsatte Lars lidt tøvende "at jeg har selvfølgelig kysset piger, men der er aldrig rigtig sket mere". Jeg lagde min anden hånd på Lars' varme mave for at trøste ham lidt, han var sådan en kær dren... Læs hele novellen
Synes den er klasse.
Anonym | 4/27/2024 - 17:40