En dag hvor min bror og jeg havde løbet rundt ude i haven og lejede råbte vores mor om vi ville havde noget saft, og hvem ville sige nej til det, så vi løb ind med sko på, som vi så ofte gjorde, så det var der ikke så meget mærkeligt i, men da opdagede hun, at Peter min bror havde fået jord og lidt græs på sine kondisko. Hun så det og blev sur med det samme og skældte Peter ud for dette. Hun sluttede med at sige når vi ikke kunne finde ud af at passe på vores fodtøj måtte der radikale ændringer til. Det fandt vi ud af dagen efter, hvor hun kaldte os ind i stuen da vi kom fra skole. Hun sad i sofaen og på gulvet stod der 2 par grønne langskaftede Viking gummistøvler med større fortil. Hun fortalte os, at gummistøvlerne ville være det eneste fodtøj som hun ville se os gå med. Hun rejse sig og samlede derefter alle vores sko sammen og låste dem inde i et skab hun havde i soveværelset. Da hun kom tilbage sagde hun at så snakker vi ikke mere om det.
Det var helt mærkeligt, at skulle vænne sig til at gå i gummistøvler, men man vender sig hurtig til det. Det værste ved dette var, at det galte også om sommeren, så når andre kom i sandaler kom min bror og jeg i langskaftede gummistøvler og korte bukser. Tiden gik, og det skal tilføjes, at det var rigtig varmt og man kunne ikke undgå at svede. Min bror og jeg kom ind af døren til bryggerset og skulle til at smide vores gummistøvler, vores mor stod i døren og smilede til os. Tilfældig kom Peter til at tage sig i skridtet uden på sine bukser. Det så mor straks og hun tog et fast greb i armen på ham ... Læs hele novellen