Vi havde siden hun havde købt maskinen talt sammen et par gange på telefonen og mailet sammen, når hun skulle have hjælp med maskinen. Hver gang vi talte sammen, talte vi sammen som om vi havde kendt hinanden i evigheder. En smule flirten blev det til, men jeg var overbevist om at hun var godt og lykkeligt gift.
Lige pludselig en ganske almindelig tirsdag stod hun igen i min virksomhed med hendes søde smil og sagde dav. Jeg viste med det samme at det her ikke kunne være en tilfældighed. Vi gik ind på mit kontor hvor vi talte længe om alt fra arbejde, familie for til sidst at tale om hvor svært det er at være selvstændig og stadig have tid til hinanden.
Da vi skiltes var jeg blevet inviteret hjem til hende ”helt over” i Jylland, men eftersom mit arbejde 14 dage efter ville bringe mig til et hotel 30 km. Fra hendes hjem havde jeg takket ja til hendes invitation om at se hendes ”virksomhed”. Jeg skulle deltage i et weekend møde fra fredag aften til søndag formiddag, hvorfor jeg foreslog hende at jeg skulle besøge hende fredag formiddag, (så var jeg også sikker på at hendes mand og børn ikke kunne være hjemme).
På vej til Jylland kom de gode gamle følelser som dengang man på knallert var på vej til sine første stævnemøder. Så jeg var noget ”kåd” da jeg kl. 10.00 ringede på hendes dør, døren blev nærmest flået op, og jeg var ikke i tvivl om at jeg var ventet, et stort smil og et meget venligt goddag knus bragte mig indenfor, virksomheden som ligger i forbindelse med hendes hjem beskæftiger kun nogle få lønarbejder men ingen af dem var ”tilfældigvis” på arbejde denne fredag, efter en hurtig gennemgang af hende virksomhed bød hun på middagsmad, inde i privaten fortalte hun at hendes ... Læs hele novellen
