Altså måtte jeg en gang for alle få det slået fast, Det er mig der er opdrager og Master, jeg er ikke julemand. Som jeg gik jeg ind i opgangen, derefter længere op og på måtten lå der en klud, aftalt signal at slaven var klar.
Jeg gik stille ind, lukkede døren, trykkede godt til og låste. Jeg missede med øjnene, belysningen var ret sparsom, men efter et øjeblik stod tingene skarpt for mig. Jeg så godt slaven lå der på alle 4 lidt fremme i gangen som befalet, endda med udstyr på og kunne også fornemme hans liderlighed og tunge vejrtrækning. Jeg tog overtøjet af mens jeg overfladisk kiggede på ham. Han troede vist han var dejlig som han lå der, lidt små godt var han da også og samtidig ikke noget specielt flot eksemplar.
Jeg blev stående, studerede slavesvinet og holdt mig helt stille. Kort tid gik, slaven blev underlig urolig og sagde nok så kækt velkommen! Kan masteren lide hvad han ser? Jeg sagde intet, en stilhed gled gennem lokalet og det endte med slaven rejste sig lidt for lige at fornemme hvad der sker. Som et lyn fra en klar himmel kom det fra mig; hvad fanden tænker du på, sådan at rejse sig, sådan et lille slavesvin, jeg spyttede på ham og pressede ham helt ned så slavefjæset var lige ved min sko. Noget overrasket og vist næsten som et overgreb mærkede jeg en god følelse inde i mig, alle mine indre billeder af diverse slaver med deres bare røve lige i vejret, jo jeg frydede mig, det var lige mig. Slaven fattede sig og fik vist fornemmelser endda. Men... Læs hele novellen
