Det slår mig altid, når jeg kigger på de billeder, studerer dem, er nok mere rammende, hvor livligt hendes blik er. Hun må være sprunget ud af en digters hjerneskal, som en levende reklame for hans udødelige værker, for så siden løbende at blive fodret med en ny nuance, en ny beskrivelse af hendes feminine væsen, en endeløs uddybning, han kan nørkle med på den anden side af graven. Nu er jeg ingen digter, men lad mig komme med et par antydninger af, hvad jeg mener. Først dog et par ord om hendes fysik, der er lidt mindre vanskeligt at komme rundt om. Hun er normal af højde, slank. Dog er hun ikke modeltynd, altså præget af et liv på en kondicykel eller en fitnessmåtte.
Hun har det fornødne fedt til at gøre hende blød. Hendes hår en langt, mørkt og kruset, lidt vildt måske, hvilket nok skyldes, at hun ikke bruger forfærdeligt meget tid på det – det gælder også hendes make-up. Hun behøver faktisk ikke at tage noget på, for ansigtet er tiltrækkende naturel, men min far bad hende ved lejlighed om at gøre det alligevel. Så gik hun rundt i huset et par timer med fuld make-up, i sommerkjoler, der fremhævede hendes spædstige bryster og lagde sig tæt om hendes runde balder, mens min far holdt sig i nærheden med sultne blikke bag hvert et hjørne.... Læs hele novellen
