Jeg havde som formand sammen med nogle af bestyrelsesmedlemmerne stået for planlægning af julefrokosten. Samtidig havde bestyrer-parret i cafeteriet, hvor klubben havde hjemme udarbejdet en flot menu anrettet som buffet med næsten alt hvad hjertet kunne begære af julemad m.m..
Velankommet til festen og et "Hej - god jul - Nu skal den bare have" osv. gik vi i gang med de festlige indslag og en god middag. Kassereren, Jens, holdt en tale og det gjorde jeg som formand og træner naturligvis også. Vi fik skålet mange gange og trods det faktum, at der i klubben ikke er særlig mange piger, forløb det hele egentlig godt. Vi fik efterhånden gang i alle med små selskabslege med mange drikkekonkurrencer. Kira, klubbens kvindelige landsholdsdeltager og nordisk mester, var flere gange uheldig og måtte indtage mange øl som deltager i alverdens konkurrencer. Hun blev efterhånden temmelig beruset, men med fantastisk humør. Hun blev dog tiltrukket af den svimmelhed og frigjorthed, der fulgte med den megen spiritus. Derfor drak hun i stadigt tempo mange øl og et anseligt antal gammel dansk og da der var gået et stykke tid, var hun pludselig væk.
Jeg blev naturligvis bekymret for, om hun var gået ud i den frostklare aften, hvilket ikke vil være særligt sundt, hendes berusede tilstand taget i betragtning. Jeg var ude at lede, men fandt hende ikke. Okay, måske er hun på toilettet. Ganske rigtigt. Hun lå derude med hovedet nede i kummen, hvor hun kastede op. Dog ... Læs hele novellen
