Da vi skulle hjem spurgte han mig om jeg ville med i byen… jeg sagde pænt nej tak. vi gik ind ved siden af i det andet værelse hvor vores jakker lå da jeg skulle til at gribbe ned efter min jakke, tog han mig i hånden og spurgte mig igen om jeg vil med i byen. Jeg sagde igen pænt nej tak mens jeg kiggede ham dybt i øjnene jeg prøvede at slippe synet af ham men noget gjorde jeg bare ikke kunne, han tog fat i min anden hånd og fik tasken til at glide ud af mit greb. Han holdte mig tæt ind til sig og placerede sin mund på den øverste del af panden og sagde med en stille, tiggende stemme ” be’ be’” jeg kunne ikke lade vær’ med at smile højt. Jeg sænkede først mit hoved og derefter kiggede jeg ham direkte op i øjnene. Han bøjede sit hoved ned mod mit og jeg stillede mig helt stille og roligt på tæer. I næsten samme sekund som vores læber skulle til at mødes kom min veninde brasende ind og råbte op om vi ikke kom ind igen… vi skubbede os hurtigt fra hinanden og jeg tog mine ting. Og sagde farvel til resten.
Jeg gik alene hjem da mine forældre havde besluttet sig at blive lidt længere. Men da jeg havde gået noget tid hørte jeg nogle hurtige skridt bag mig, jeg blev skræmt og begyndte at gå stærkere og stærkere. En skikk... Læs hele novellen
