Jeg er helt alene ved stoppestedet, og der er stadig tyve minutter til bussen kommer. Ser er en sort bil komme hen imod mig, tror det er en Ford, og jeg kan se at der sidder en person i bilen. En mand. Prøver at lade som ingenting, selvom jeg bemærker at manden i bilen sænker farten og kigger på mig. Får kuldegysninger, her står jeg helt alene, og føler mig overbegloet af en vildt fremmed mand i en bil... der er faktisk lidt øde, og jeg bliver pludselig lidt usikker, og føler mig en smule mere fuld end jeg nok egentlig er.
Bilen stopper lidt længere fremme, og det gir et sæt i mig da den begynder at bakke. Han stopper bilen lige ud foran mig, åbner døren, kigger frækt på mig og siger "Hej, skal jeg ikke gi dig et lift?"
Tænker mindst 1000 tanker før jeg svarer, og husker min mors advarsel om at man ikke må gå med fremmed, men det er faktisk lidt koldt, og der er 20 minutter til bussen kører, og ja, fyren ser jo sød og fuldstændig ufarlig ud.
Jeg smiler og siger forsigtigt at jeg ikke er meget for at køre med en fremmed, men han siger at han altså er helt fredelig og aldrig har gjort en kat fortræd. Jeg tager chancen og sætter mig ind i bilen, selvom jeg ved at det ikke er særlig smart det jeg har gang i, så er det også noget ophidsende ved at sætte sig ind i bilen til en fremmed fyr, som til og med ser godt ud, og har et frækt glimt i øjet.
Han spørger hvor jeg skal han, og jeg siger at jeg bare skal ind til København... så er der stilhed, og jeg mærker hans blik på min alt for provokerende kavalergange... jeg prøver at dække den lidt til, men får besked på at jeg skal holde hænderne i ro. Det pirre mig at få ordre til ikke at røre mig, og selvom han siger det venligt, så er jeg ikke i tvivl om at han mener det. For at pro... Læs hele novellen
