På patrulje

Var som motorcykelbetjent på vej hjem fra havnefest på Sydsjælland, og da klokken var næsten 02, var der ingen trafik på vejen. Cyklen fik lidt at leve af og hastigheden lå på ca. 160 km/t. Ved en tilkørselsrampe så jeg en bil komme ned, og selv om jeg kørte hurtigt, øgede den afstanden til mig. Jeg accelererede op og fik foretaget en hastighedsmåling - 174 km/t - så jeg tændte det blå blink og fik bilen, en BMW 320, ind til siden. Jeg stoppede bag bilen, og rettede henvendelse til føreren via passagersiden. Det viste sig at være en rødhåret pige på 28 år, iført en kort nederdel og en endnu mindre top, og med tydeligt udtværet make-up, da hun havde grædt. Jeg fortalte hende om min hastighedsmåling, og at hun ville få en stor bøde, samt et hak i kørekortet. Hun begyndte at græde igen, og jeg satte mig ind på passagersædet for at berolige hende. Hun sagde, at hun havde skændtes med sin fyr, og nu var på vej hjem til sin mor og far, til freden kunne genoprettes. Hun arbejdede som sælger for et kosmetikfirma, og var afhængigt af sit kørekort, hun ville gøre alt, åh altså alt, for at sagen ikke blev til noget. Samtidig lagde hun sin højre hånd på mit lår ! Om det var planlagt eller ej ved jeg ikke, men den lille kabine var fyldt med lugten af hendes parfume, hun var på trods af tuderiet temmelig køn, og hun havde et par store og meget synlige bryster: ihvertfald reagerede mit lem med en rekordhurtig rejsning, hvilket ikke forbigik hendes opmærksomhed. Hun flyttede hånden helt op ovenpå bulen og forsøgte at massere den - ganske svært gennem et par goretexbukser - samtidig med, at hun for første gang kiggede mig direkte i øjnene. Pludselig smilede hun (havde formentlig set, at hun havde vundet) og begyndte med begge hænder at forsøge at åbne mine bukser. Dette er umuligt siddende, og jeg stoppede hende. Efter en kort tænkepause huskede jeg, at der lå en rasteplads et par kilometer længere fremme, jeg bad hende køre derhen, og fulgte efter på MC`en. Ra... Læs hele novellen