Hun gik ned og fandt morfar i køkkenet. "Godmorgen, min engel", sagde han og så smilende på hende. "Morgenmad har jeg spist for to timer siden. Jeg håber, at du har sovet godt?” "Jeg tror ikke, at jeg har sovet så godt før, og nu er jeg sulten. Det plejer jeg ikke være om morgenen, så jeg tror det er din fortjeneste", sagde hun og krammede ham.
Hun gik hen og tog en tallerken ned fra skabet. Morfar kunne ikke tage øjnene fra det syn som åbenbarede sig. Petras dejlige faste røv synes klart og tydeligt, og da hun bukkede sig ned for at tage mælken i køleskabet, kunne han skimte hendes skamlæber. Han var tvunget til at stålsætte sig for ikke at løbe hen og tage hende med det samme. Petra satte sig ved bordet og spiste sin morgenmad. Bagefter stillede hun sig frem for morfar. "Morfar, må jeg sidde på dit knæ og hygge lidt?" Spurgte hun med et smil, som morfar aldrig har kunnet modstå. Det kunne han heller ikke denne gang, men han sagde, at hun skulle sidde med ryggen mod ham. Petra stillede sig med et ben på hver side af hans og begyndte at sætte sig.
Morfar var på trods af sin alder hurtig og trak sin morgenkåbe til side, og hun satte sig derfor på hans nøgne lår. Han lagde armene om sit barnebarn, kyssede hende blidt på halsen og spurgte: "Fortryder du det, vi gjorde i går aftes, Petra?" "Det eneste jeg fortryder, er, at vi ikke har gjort det for længe siden,... Læs hele novellen
