Resten af søndagen kunne jeg ikke tænke på andet end den smukke pige, der var flyttet ind ved siden af mig. Det måtte være skæbnen der var på spil, ellers ville en så smuk pige ikke flytte ind ved siden af mig. Hvis det nu var skæbnen, som jeg mente det måtte være, kunne jeg jo ikke tillade mig at lade som ingenting. Jeg var nødt til at banke på hendes dør, og byde hende velkommen i opgangen. Alt andet ville være direkte uhøfligt. Det tog mig dog op til flere timer før jeg fik taget mig sammen til at gå over til hende.
Her stod jeg. Lige foran hendes dør, og havde ingen anelse om hvad fanden jeg skulle sige til hende. Jeg kendte ikke h... Læs hele novellen
