Pia havde tænkt meget over, hvorfor det mon var sådan, og for nylig var hun kommet frem til, at det nok skyldtes Sebastians opvækst. Hun havde kun været 16 år, da hun fik ham. Hans far var en dreng, der kun var lidt ældre end hende selv, men han havde aldrig været der for hverken hende eller Sebastian. Heldigvis havde hendes forældre taget sig af ham, mens hun havde gjort skolen færdig og havde fået sig en uddannelse. Nu var det gået op for hende, at Sebastian nok var blevet overbeskyttet af hendes forældre og derfor ikke var god til at knytte intime kontakter. De havde vel ikke ønsket, at han skulle ”dumme sig”, som hun selv havde gjort.
I hendes liv havde det været småt med drenge – og siden mænd. Da hun stadig var teenager, var der ingen af hendes jævnaldrende venner, der havde haft mod på at være kæreste med en mor. Nu, hvor hun var voksen, var der ingen mænd i passende alder, der ville være ny far for en så stor dreng som Sebastian. Det betød, at hendes kærlighedsliv havde været kortere kæresteforhold og engangsknald. Måske var det hendes egen situation, der fik hende til at bekymre sig ekstra meget om Sebastian.
Pia besluttede sig for at tale med Sebastian om sine tanker og allerhelst i dag, så da han kom hjem fra skolen, spurgte hun, om han havde noget særligt, han skulle lave. Han havde sagt, at der var nogle lektier, men ellers ikke noget. De havde aftalt, at han skulle sige til, hvordan det gik med lektierne, når de spiste til aften. Han fortalte, at han næsten var færdig, så Pia aftalte med ham, at de skulle tale samme... Læs hele novellen
