Knap havde jeg sat mig til rette, før døren gik op. Mandensom kom ind, tippede jeg til at være omkring de 30. Jeg gættede på, at han var repræsentant. I hvert fald havde han en af de der mapper, som den slags render rundt med.
Efter at have udvekslet de sædvanlige høfligheds fraser, syn på vejr og vind og hvor langt vi skulle (han skulle til Odens), gjorde vi os det behageligt på hver sin plads. Jeg mærkede toget glide ud fra banegården. Og så husker jeg ikke mere, før jeg vågnede med et ryk. Ret hurtigt kom jeg til mig selv.
Vi var forsat alene i kupeen, min rejsefælle og jeg. Han sad overfor mig og betragtede mig med et smil. Jeg opdagede, at gardinerne var trukket for og kun natlyset tændt. Han bøjede sig frem mod mig. Du har haft en god slummer. Drømt godt og behageligt kan jeg forstå - og se. Han grinede.
Først nu blev jeg klar over min tilstand. Jeg havde slet og ret fået ståpik, mens jeg sov. Den spændte hårdt i mit venstre bukseben. Inden jeg kunne når at gøre noget, havde han taget omkring den. Lad nu bare være, jeg har allerede gjort mig bekendt med varen. Ved Vejle var den ved at komme i vigør, og nu er vi lige kørt fra Middelfart.
Han begyndte at massere bulen rytmisk, samtidig med at hans greb om den blev fastere. Min første tanke var at skubbe ham væk. Men jeg måtte indrømme, at det var behageligt. Jeg blev varm under tøjet og lod ham gøre som han ville. Pludselig rejste han sig og stod over mig. Vi tager den sgu ud i fri luft. Der er en halv time til Odense, og den skal vi have noget godt ud af. Han lynede mine busker ned, hans hånd dykkede indenfor og ramte plet. Kalorius smækkede frem og stod pulserende op langs ... Læs hele novellen
