På terrassen, i en krog med læ og sol, ligger jeg på solvognen, der er fundet frem fra skuret, støvet af og vasket, klar til en ny sæson. Huden suger D-vitamin til sjælen, lægger den første tan og kroppen indsamler energi.
Ungerne er afleveret i institution og jeg nyder en tiltrængt fridag i stilhed. Det øjeblik på dagen, hvor roen spreder sig i blodet og suser gennem kroppen, med en snurrende tilfredsstillelse. Ingen stress, udsøgt kvalitetstid og pleje af sindet. Misforstå mig ikke, jeg elsker børnene meget højt og står på hoved for dem, men fire til fem timer, uden spørgsmål er ikke at kimse ad. Alene på solvognen, i solen. Kvalitetstid, meditation og tømme hovedet for støj. En god kop kaffe, en fræk bog og musik i ørerne. Ligge på langs, koble af og nyde solen.
Et hurtigt kig omkring, afslører, at jeg er HELT alene. Naboen er på arbejde, jeg smider tøjet. Med hånden om solcremen, klemmer jeg forsigtigt en klat, ud i hånden, og fordeler langsomt den hvide masse. Jeg nyder den strygende berøring over huden, mens håndfladerne smyger sig op ad skinneben og lår, rundt til ballerne, hen over armene, maven og over brysterne. Jeg misser ikke et stykke hud.
Der går ikke længe, før brystvorterne står hårde som spidse isbjerge. Sensitive små banditter. Straks opfanger de den blide berøring og sender signaler rundt i kroppen. Jeg er nødt til at fortsætte rejsen ned til venusbjerget og den lille følsomme knop på toppen. Den skriger allerede på opmærksomhed og er meget følsom, nervetrådene er påvirket og klar, og venter kun på stimulering. Jeg lægger mig på solvognen, og ser mig omkring, endnu engang, for en sikkerheds skyld. Helt alene, fri bane. Med fingrespiserne, hiver og klemmer jeg blidt, i brys... Læs hele novellen
