Taxaen kørte ind til siden og en ældre dame måtte af al kraft hive i snoren til sin hund. Chaufføren havde ikke set hende i mørket og regnen havde ej heller gjort udsigtsforholdene bedre. Det var hans sidste tur, inden han i al hast skulle skynde sig hjem til familien.
”Hvorfor helvede skal gamle koner altid have sådanne små snothunde, og hvorfor kan de ikke lade være at bruge de der snore, som giver hunden frit løb ud over fortovet. Vi travle og arbejdsomme chauffører kan komme til at komme i fedtefadet, med de der tingester” - tænkte han.
Han var tydeligt irriteret og så for syttende gang på uret. ”Hvor fanden blev kunden af?” Nu havde han ventet i fem minutter og selvfølgelig skulle det lige ske på denne sidste tur. Turen var forudbestilt for længe siden og almindeligvis stod kunderne altid klar når han kom. Han overvejede at tænde for taxameteret. Det var ikke god kutyme overfor de faste kunder, men tjene penge på det her – kunne han jo ikke. Men det kunne selvfølgelig jo også være, at kunden ikke vidste noget om at hun skulle være parat.
Han åbnede døren og sprang ud i regnen og hen til gadedøren, hvor han arrigt trykkede på dørtelefonen. Den blev straks taget oppe i huset og han kunne tydeligt høre en overrasket kvindestemme. Hvem er det, spurgte hun? Det er den taxa, der er bestilt til denne adresse klokken 19. Bestillingskontoret fortæller, at det er en der kalder sig Michael, der har bestilt taxaen. De fortæller at han desværre er forsinket og kunne ikke selv nå at hente dig. Han beder dig selv køre ind til restauranten hvor han vil møde dig.
Et øjeblik svarede hun og så blev der tavs.
Oppe i lejligheden blev der pludseligt travlt. Godt nok havde hun hele dagen gjort hvad hun kunne for at være klar til tiden. Hun havde handlet ind til lidt lækkert, sat vinen på køl og de hundrede lyst var alle tændt. Det ville være en skam at kunne sig at hun var klædt på til at skulle i byen. Faktisk stod hun i det næsten bare ingenting, d... Læs hele novellen
