Jeg er 20 år gammel og arbejder i en SFO som pædagogmedhjælper. Jeg har arbejdet der i knap et års tid. Her i børnenes sommerferie, er der ikke så mange i SFO. Kun omkring 18-20 stykker, så det er meget stille og roligt.
I dag skulle ungerne på udflugt, og jeg havde en kort vagt. De andre pædagoger tog af sted med ungerne kl.11, og jeg havde fri kl.12, så jeg gik i gang med at rydde lidt op rundt omkring. Jeg vidste at Peter skulle møde kl.12, og jeg håbede da lige på at få hilst på ham før jeg smuttede. Peter er en af pædagogerne i SFO''en. Han er 33 år. Han er skide flink og sjov. Vi har det enormt sjovt sammen, og vi går hele tiden og tager pis på hinanden. Han og et par unger har et eller andet trip med at prøve at gøre mig forskrækket, men jeg er ikke nem at gøre forskrækket. Det har jeg også prøvet at forklare dem... *gg*
Nå, men her i formiddags gik jeg så og ryddede lidt op. Nede i kælderen har vi et "hyggerum" til de ældste unger, hvor der står nogle computere, og nogle gamle lænestole og borde, hvor de kan side og spille spil og snakke. Jeg gik derned for at rydde op, for jeg vidste at der havde været nogle dernede.
Imens jeg stod og ryddede op, var der pludselig en der greb mig bagfra, med en arm rundt om min overkrop, og en hånd for min mund. Jeg blev modvilligt hevet baglæns, og så pludselig vendt hurtigt om, op imod en væg! Det var Peter! Han slap mig ligeså snart han havde skubbet mig op imod væggen og så begyndte han at grine. Jeg blev skide sur og slog ham hårdt i brystet, og spurgte vredt "Hvad fanden har du gang i!" Han kunne næsten ikke stoppe med at grine, og sagde så "Og du påstod at du ikke kunne blive forskrækket." Jeg var stadig halvsur, men begyndte at grine lidt imens jeg kaldte ham en idiot, delvis lettet over at have fundet ud af at det bare var ham der havde taget fat i mig. "Hold kæft hvor er du dum!" grinte j... Læs hele novellen
