Jeg var cyklet ud i skoven, solen skinnede og brændte mod min hud. Varmen trykkede og de havde meldt om dårligt vejr de næste dage så jeg ville ud og nyde vejret inden da. Jeg nåede kanten af skoven, da jeg hopper af cyklen og trækker den lidt ned af en lille sti ind i skoven. Så stiller jeg den mod et af de mange træer og går videre ned mod søen, en 300 meters gåen vil jeg anslå.. Nederdelen jeg havde på flagrede i den lette sommervind der kom gennem skoven. Jeg smilede, havde det godt og følte mig alene i denne dejlige verden.. Havde en af de tidspunkter hvor jeg søgte den stilhed og ro der hvilede over skoven. Ville bare være mig selv.
Her ved søen, lå skoven helt tæt op til og jeg satte mig på den bænk der stod næsten lige ned til søens bred der var dækket helt til af siv.. Solen spejlede sig i søens vand og vinden kom kun med lange mellemrum. Alt at høre var skovens fugle der sang så smukt. Jeg lagde mig ned på bænken. Lukkede øjnene og nyd varmen og solen der bagede på mig. Jeg faldt nærmest helt hen.
Samtidig var en flok drenge ankommet i bil med telt og hele lortet lidt derfra. Casper, en af dem, gik rundt for at lede efter et sted at slå teltene op, (fire drenge, 2 telte) og fandt en lille lysning. Teltene var hurtigt oppe og drengene havde gjort klar til bål. Casper gik efter et par pinde og endte på en sti der førte ind i skoven. Han fulgte den og den førte ham ned mod søen. Herned kom han helt ned til vandet. Han dyppede fødderne i klip-klapperne og vandet var dejligt kølende. Han gik op af vandet og videre med en ny sti. Han stod lidt mellem træerne og kiggede ud over vandet da han opdager en pige liggende på bænken. Han lister nærmere, smider pindene og kigger forsigtigt gennem buske og træstammer der skjuler hendes identitet. Casper kommer helt he... Læs hele novellen
