Jeg kunne se præst pusle oppe ved alteret. Han havde ikke opdaget mig. Jeg gik lydløst nærmere og rømmede mig forsigtigt. Trods den lave lyd, gav det genlyd i hele det store rum.
Præsten vendte sig hurtigt om og fik øje på mig. Mit hjerte hoppede. Han var vidunderlig. De fintformede øjne sad perfekt placerede i han smukke ansigt. Han smilede og sagde at han netop skulle til at forlade kirken for natten, men at han ikke havde mere travlt end at han kunne tale med mig hvis jeg havde brug for det. Hans stemme gav stød i min krop. Hvordan skulle jeg nogen sinde kunne fortælle ham om mine kvaler? Jeg sank en klump og fik fremstammet at jeg gerne ville skrifte.
Min præst så tænksom ud, men lyste op i et blændende smil. Selvfølgelig kan du skrifte min pige.
Jeg gik nervøst hen til skriftestolen og satte mig til rette.
Jeg kunne høre ham ved siden af. Han ventede med at sige noget til jeg rømmede mig. Jeg kunne ikke få det over mine læber. Endelig fik jeg hvisket, ’Jeg er forelsket’ Han brummede og spurgte om det var i en gift mand. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, han var jo gift med Gud. Derfor tav jeg og han tog det åbenbart som et ja. Han fortalte mig at man ikke må eftertragte en gift mand og jeg mumlede at det vidste jeg godt. Jeg trak vejret dybt og sagde forsigtigt at jeg havde natlige fantasier om denne mand. At jeg ikke kunne slippe tanken om hans hænder på min krop og hans læber mod mine. Hele min krop skreg efter ham.
Der var stille i det lille rum ved siden af, jeg kunne høre at han trak vejret tungt et par gange. Han sagde tøvende ’min pige, hvem er denne mand du længes sådan efter?’ Jeg svarede med en lille piben ’det er dig’... Jeg sad længe og holdt vejret før jeg drejede hovedet og så ind gennem det fint udskårne trægitter ind til ham. Jeg studsede, der var ikke nogen i de... Læs hele novellen
