Han længes efter at kysse hende på det sted lige over lænden, hvor skønhedspletten understregede hendes fuldendthed. Mens han former benene, hører han hende gispe flygtigt i sit øre. Ja, han husker hende, Eva, hans første. Han fortsætter opefter, når til maven, afmærker navlen. Den tilhører Freja, hans anden. Håret, flammende rødt, kærtegner Evas ryg. Tankerne vandrer, og pludselig finder han sig selv siddende i Frejas kammer. Han lader sine fingre glide gennem hendes røde flammer. Han løfter dem til siden og presser læberne mod den fregnede nakke. Velbehaget strømmer gennem ham, kropsvarmen gør leret lettere at arbejde med. Hans hænder arbejder stadigt hurtigere, de former læberne. Røde som håret, blodfyldte, bløde, sensuelle. Han lader dem kysse hans krop, fra brystkassen, der hastigt hæver og sænker sig, ned over maven, og videre ned.
Lidenskaben overvælder ham, den omsvøber nu hele hans legeme. Brysterne formes, struttende, fulde af liv. Han ved, hvis de er, Saras, hans sidste. Han tager sig tid til at forme de let stivnede brystvorter; lukker øjnene og prøver at huske fornemmelsen af dem. Langsomt vender mindet tilbage til ham. Han holder hende tæt ind til sig, lader hende falde ind mod... Læs hele novellen
