Hun rakte ud, men holdt hånden tilbage. I stedet lagde hun sig på ryggen og så op i det hvide loft og sukkede over varmen, som allerede dampede i rummet. Luft, tænkte hun, luft, kølighed. Et bad, ja måske, nej måske var der lidt kølighed at finde i den stille morgen.
Med forsigtighed gled hun ud af sengen og gik på tå ud af rummet og ned ad trappen og med et ryk fik hun åbnet døren til haven. En blanding af sval kulde og varm luft gled mod hendes nøgne krop. Hun stirrede ind i et orgie af farver. Blade, græs, blomster, farverne eksploderede i hendes øjne og hun lukkede dem og trak vejret dybt ind og faldt nærmest lidt forover, da hun pustede ud. Med lette fødder gik hun hen over fliserne og satte sig på en stol.
Der stod to ensomme vinglas på det hvide bord, det var vist hendes, som var halvfyldt. Hun lo lidt og huskede hans glade øjne fra nattens lyst. Hun så ned af sig selv og spredte benene lidt og strejfede sit køn og lod hånden svæve op til næsen. Hun duftede stadig af kvinde og hun hørte hans lyde i det fjerne og mærkede hans stød i sit skød. Hun sukkede og følte en pludselig længsel efter ham. Hun ville være der igen, dybt begravet i ham, udelukket fra resten af verden. Hun bøjede sig fremover og lå hovedet hvile i armene på bordet og lukkede øjnene.
Hun var med et i et rum, i et meget svagt belyst rum hvor den hvideste seng lyste op. Der sad hun midt i sengen samtidig med at hun så sig selv oppe fra et hjørne i rummet. Der var helt stille og samtidig et kaos af lyde i hendes hoved og pludselig hænder på hendes krop. U... Læs hele novellen
