Det var en kold vinteraften. Dina stod ude i stalden, og striglede en stor flot, nøddebrun hingst. Pludselig går stalddøren op.... "Dina? vil du ikke med ind i pejsestuen og have en kop kaffe, når du er færdig, du må da hundefryse...." det var ridelæreren, Anders hed han. Dina, kunne egntlig godt lide ham, han var altid så venlig. Han var faktisk ret flot af sin alder. Kort, men ikke for kort, nøddebrunt hår, grønne øjne og slank. Han så faktisk ud til at have en ret god overkrop. Og så var han 39 og lignede en på hendes egen alder. Hun var 26, Langt sort hår, med slangekrøller, lyseblå øjne, slank talje som fremhæver hendes, lidt bredde hofter. " Jo tak, jeg kommer lige om lidt. skal lige være færdig, med Ferdinan her". Siger hun og smiler til ham. "Ok jeg venter der inde" De var de eneste tilbage på rideskolen, og de skulle låse af, og en kop kaffe ville være skønt, inden hun skulle hjem.
Da hun kommer ind ca. 10 min. efter, finder hun Anders i en af de to, store lænestol, ved pejsen, og med en kop kaffe i hånden.
Pejsestuen er indrettet som en pejsestue i gamle dage, med store, gamle, flotte, antikke møbler.
"Din kop står der henne på det lille sofabord". Siger han og smiler. Hun går over og henter koppe, og sætter sig i den anden ledige stol ved siden af ham.
I et stykke tid, siger ingen af dem noget, så spørger Anders pludselig: "Hvordan går det med din kæreste? Jeg hørte jo at der var noget knas i forholdet". Han smiler sødt til hende, men ser at hun får et lidt såret ansigtsudtryk, og fjerner hurtigt smilet. "Nåå, det er forbi nu, vi slog op, for ca. en uge siden, han var mig utro, med min bedste veninde....". Der bliver helt stille igen. "Det må du undskylde, det var ikke for at gøre dig ked af det". Siger han, lægger en hånd på hendes knæ, og kigger bekymret på hende. "Det er ok, jeg er bare ikke helt ovre ham endnu". Han føler medlidenheden vokse i sig, sidder bare og kigger på hende. "Hvor er hun egentlig smu... Læs hele novellen
