Marina var 31 år og enlig. Hun havde en helt eventyrlig smuk krop, lange ben, flot popo og meget store bryster. Hendes ansigt var præget af de smukkeste nøddebrune øjne, hvis man kiggede i dem, var det som om alt forsvandt, man var helt væk. Marina gik altid klædt på en måde, der fremhævede hendes flotte figur. Især hendes bryster blev altid vist frem på en fordelagtig måde. Hendes kavalergang gav mangen en ung knægt masser af stof til den natlige onanering.
Et var sikkert med denne skønne kvinde, hun var i byen hver fredag og lørdag, hun kom næsten altid hjem med en fyr, og oftest en ny fyr. Tilsyneladende var hun ligeglad med alderen på dem, om de var 18, 38, 58 eller 78 år virkede tilfældigt. Vi gik ud fra, at hun valgte dem efter størrelsen på det, de havde mellem benene.
Jeg boede med min familie i lejligheden over den skønne Marina, så jeg stødte ofte på hende. Jeg havde nok svært ved at skjule min begejstring for hende, og det havde hun helt sikkert bemærket. Ofte når vi mødtes på trappen, tabte hun sin post, det virkede bevidst, og bøjede sig så ned foran mig for at samle den op, når hun rejste sig, kiggede hun først mellem mine ben, hvor hun ikke kunne undgå at se min stådreng, derefter kiggede hun i mine øjne med en triumferende mine, som understregede hendes glæde ved den magt, hendes bryster havde over det mandlige køn. Hun sluttede næsten altid af med at sige; ”Du bliver vel nok stor, Karsten”, dette blev sagt med et fnis, herefter tilføjede hun lettere eftertænksomt; ”Det må vi se nærmere på en dag”.
En dag havde vi fået noget af hendes post, min mor bad mig gå ned til hende med det. Som... Læs hele novellen
