Vi (min kone og jeg) havde været en tur i byen, vi mødte de sædvanlige og nogle nye venner de forskellige steder vi var, med andre ord, vi havde det virkeligt sjovt den aften og nat.
Vi skulle imidlertid hjem og tog Arrivas bus 123 (de kørte hver hele time) som kørte forbi vor bopæl, da vi stod af havde små 10 min. gåtur hjem men det var skide koldt uden for (november).
Da vi undervejs til stoppestedet, hvor vi skulle stå på, sagde min kone at hun ikke fik tisset inden vi forlod det sidste sted, men hun mente godt nok at hun kunne holde sig til vi kom hjem, men hun sagde, da vi havde gået lidt tid, kom hun til at småtisse lidt undervejs og det var hun lidt ærgerlig for – idet hun kunne mærke lidt at hendes tis i bukserne, det skal siges at det ikke var kommet rigtigt ud på hendes cowboybukser endnu, jeg kunne ikke mærke det da hun sagde at jeg skulle mærke efter, vi hoppede på bussen og kørte den korte vej til det stoppested vi skulle af ved, og så skulle vi gå derfra hjem.
Vi stod af og som sagt var det skide koldt og vi havde fået rimeligt at drikke hele aftenen så jeg måtte hanke op i hende da vi stod af bussen og på et tidspunkt stoppede hun for at holde hendes tis tilbage, men det lykkedes hende ikke rigtigt. Vi stoppede flere gange og så kunne jeg godt se at hun havde tisset i bukserne, ned ad benene kunne man se det i gadelamperne og lige før vi skulle gå ind kunne hun ikke holde sig mere, hun stod helt stille og hendes tis løb ned ad buksebenene.
Så kunne hun godt gå det sidste vej hjem sagde hun, hun sagde at det var en befrielse at kunne gå helt normalt uden at skulle knibe sammen i benene.
Vi kom ind hjemme med hendes våde fodspor på vejen ind og satte os lidt i køkkenet og drak en fyraftensøl (det plejer vi når vi har været i byen) men denne gang var det lige som om det løb lige igennem hende og det plaskede ned på gulvet under hendes stol, og hun grinede bare og sagde at det ordner vi i morgen. Og nu var der plads til en mere mente... Læs hele novellen
