Der er mange cyklister på vejene, og de kvindelige af slagsen minder mig på en ubarmhjertig måde på at det er over 2 måneder siden jeg sidst var sammen med en pige. "Hvad fanden gjorde jeg før jeg var sammen med Gitte?" Tænker jeg for mig selv. Jeg holder ved rødt og ved siden af mig holder en yndig pige i en blomstret sommerkjole.. Jeg begynder hurtigt at tvinge mig selv til at tænke på jyske byer med H - en trick jeg bruger når jeg får lystige tanker på ubelejlige tidspunkter. Det virker. Der bliver grønt og jeg fortsætter mod sommerhuset og forsøger at tænke på noget andet resten af turen.
Jeg når frem til sommerhuset i live og min mor og far er i gang med at sætte frem til frokosten. Jeg får et glas af min mors hjemmelavet hyldebærsaft og sætter mig i en af havestolene, lukker øjnene og nyder stilheden og solen. "Kan du ikke rende over til Fru. Eriksen og købe lidt purløg" Spøger min mor, og vækker mig af mine dagdrømme. Fru Eriksen havde et sommerhus lidt længere nede af vejen og solgte kartofler, purløg osv. fra sin egen baghave. Da jeg var lille blev jeg altid sendt derned for at købe de småting som min mor hellere ville købe af Fru Eriksen end i den lokale Spar. "Fru Eriksen, lever hun endnu" spurgte jeg. "Nej", sagde min mor. "Det er hendes datter der har overtaget huset, du kan da godt huske hende, Mette?". Mette, tænke jeg. Jeg kunne svagt huske hende. Hun var vel en 15 år ældre end mig og vi plejede at lufte deres hund sammen. Det var stort set hvad jeg kunne huske - jeg havde vel... Læs hele novellen