Undrer mig lidt over at du ikke kan mærke mit blik. Rejser mig og skramler med stolen, forstyrrer stilheden og mærker blikkene rettes mod mig. Er temmelig ligeglad. Skal ud af dette helvede, bare væk. Må ud og mærke den friske luft i lungerne. Må mærke solens stråler på min krop. Løber ud af dette forbistrede helvede, og over plænen over mod den store skov. Stopper ikke før jeg når lysningen inde midt i skoven.
Vender mig om for at sikre mig at jeg er alene, hvilket jeg er. Tror jeg. Ser ned mod søen mit i lysningen. Den drager mig, kalder på mig, lokker mig forførende med dens glinsende kølige og klare vand. Lader tøjet glide mod jorden, først den himmelblå skjorte med den store krave og de meget små ærmer og så den lille sorte nederdel. Står nu kun i lyseblå Bh der smyger sig om brysterne, hvis vorter stritter og presser mod satinstoffet, skriger om at få plads.
Lader Bh’en falde til jorden og lader fingrene løbe ned over maveskindet og mærker at pengene til fitness centeret er givet godt ud. Maven er flad og brun af sommer solens stråler. Lader fingrene glide ned til det stykke stof der dækker 3-kanten. Den lille fine 3-kant der bliver rettet til næsten hver dag. Tager fat i den lyseblå g-streng og trækker den ned til jorden mens jeg bukker mig frem. Tænker hvis der står nogle og lurer i buskene, så må de have alle tiders udsyn.
Går ned mod vandet, hører fuglene synge og mærker hvordan solen varmer min krop. Mærker også samtidig hvordan jeg bliver tændt af at vide at der muligvis kommer en forbi og finder mig nøgen her i vandet.
Stikker den første fod i vandet og mærker hvordan kulden forplanter sig i kroppen og nyder kontrasten mellem det varme og det kolde. Går længere ud og mærker hvordan vandet hurtigt når mig til skridtet. Gisper lidt da jeg mærker det kølige vand s... Læs hele novellen
