Den nat skete der noget fantastisk, ja nærmest magisk. Vi havde ligget lidt og snakket om alt og intet, da det pludselig var som om vi så hinanden for første gang. Vi havde dog været sammen siden torsdag og havde kendt hinanden i mange år. Men dette var nyt.
Vi lå og kikkede på hinanden længe, og med et var det som om vi blev trukket ind i hinandens øjne. Det var frit fald uden sikkerhed, men vi landede aldrig. Til gengæld elskede vi som om vi ikke kunne få nok af hinanden. Hver gang vi troede at nu kunne vi ikke mere, så skulle der ikke andet end et kys eller bare et ømt blik til, for at tænde kroppen igen.
Hvor mange gange vi elskede den nat ved ingen af os i dag. Vi ved bare at den glød der blev tændt den nat aldrig er blevet svagere. Snarere tværtimod.
Så nu er hun der igen. Aldrig har man fred til at skrive i ro og mag. Hvor langt er du kommet? Spør hun. - Ikke ret langt. Er lige startet på 3. del. Og jeg ved ikke hvor langt jeg kommer med det, hvis dig og din store mave kommer og forstyrrer hele tiden. Hvordan går det ellers med ”huan”? - Der er fuld knald på. Sådan som der bliver rumsteret tror jeg altså det bliver en luftakrobat eller trambolinspringer. Jeg syntes ikke der var så meget drøn på søs!? - Det var der heller ikke. Men den gang var vi også mere forsigtige, med elskoven. Så hun blev ikke forstyrret lige så tit som ”huan” bliver. – Jamen når nu jordmoderen siger, at der ikke sker noget med, at elske selvom jeg er højgravid, hvorfor så ikke gøre det. I øvrigt så har jeg lyst hele tiden. Det er forfærdeligt. Især når du ikke er hjemme. Kommer du ikke?
PAUSE ;-)
Hen på morgenstunden, da vi havde elsket endnu engang, lå vi lidt og pustede ud og forsøgte, at komme lidt til hægterne. Jeg vendte mig om på siden og lå og kikkede på hende. Hvor så hun ud. Det lange hår var uglet og vådt af sved i kanten, ansigtet blussende rødt, øjnene blanke af mangel på hvile. Hendes bløde læber var hævede og røde af at kysse, de faste bry... Læs hele novellen
