Hun hed Irene, var 27 år, og enlig mor til en lille pige. Hun boede i den samme bebyggelse som min kone og mig, og jeg havde luret på hende masser af gange, når hun vaskede tøj. Hun arbejdede ikke, havde jeg fundet ud af, og jeg arbejder aftenhold. Så tirsdag formiddag var jeg altid klar til at gå en tur i vaskekælderen, når hun kom gående med sin vasketøjskurv omkring kl. 11. Og på det seneste var vi begyndt at hilse på hinanden. "Du har meget i dag," sagde jeg smilende til Irene, og hun smilede tilbage. "Ah," sagde hun. "Dameundertøj er nu ikke så tungt. Men jo, der er meget i dag."
Jeg kiggede lidt på hende og vasketøjet, og sagde noget fjoget om, at jeg da godt kunne hjælpe hende op med undertøjet, når det ikke var tungere. Til min forbavselse, så sagde hun grinende "ja", og rakte mig dameundertøjet, og fortsatte: "Nogle mænd kan bedst lide det, når det ikke er vasket." Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle sige til hendes bemærkning. Jeg blev bare tør i munden, mærkede et liderligt sug i pikken, og undrede mig lidt over, at Irene havde så meget dameundertøj.
Hun havde ladet døren stå ulåst, men jeg bemærkede, at hun slog låsen til, da vi var kommet ind ad døren. "Bare sæt det på bordet," sagde Irene, og pegede på sofabordet inde i stuen. Hun gik selv ud i køkkenet. Hendes bærbare computer stod på sofabordet inde i stuen hos mig. Den var i dvale, så jeg. Og jeg kunne ikke dy mig. Jeg stillede vasketøjet... Læs hele novellen
