Nogle gange kan man bagefter undre sig over, hvad der burde være sket. Jeg var taget af sted fra min kæreste, der mest af alt gik mig på nerverne. Det var de ting han gjorde ved mig. Konstant søgende efter min opmærksomhed og konstant villig til at det nus han ville give mig skulle føre til sex. Jeg var træt af rutinen, træt af at sige ja til det på den overbærende måde. Jeg havde aftalt med en kammerat, at jeg skulle komme ned og besøge ham på kasernen, for at underholde ham under en lang vagt. Jeg fulgtes med hans mor og storebror derned, og allerede da jeg kom, kunne jeg mærke at synet af ham tændte mig lidt. Men jeg holdt fingrene for mig selv. Gik bag ham og nød synet af ham i uniform og tanken, der drillede mig, om at se ham uden den. Jeg kendte hans krop, hver en muskel, hver en centimeter havde jeg før udforsket. Men det var længe siden, og hård træning havde markeret de muskler, jeg kendte så godt. Mens vi gik ned af gangen kunne jeg mærke hvordan jeg langsomt fik mere og mere lyst til ham, samtidig med en lille nagende fornemmelse om at det var forkert. Men sjovt nok tændte det mig bare mere. Jeg måtte holde gode miner til slet spil. Selvom det var svært at holde fingrene fra ham, måtte jeg tage mig sammen. Jeg klarede næsten hele dagen uden at røre ham, men lige før vi skulle af sted, måtte jeg bare have følelsen af hans muskuløse krop, og lod som om at det var et tilfælde, da jeg aede ham på benet med min fod. Pludselig fik jeg en sms fra ham. Det var åbenbart ikke kun mig der var blevet tændt, og uden at nogen så det, lagde han en hånd på mit lår under bordet. Jeg gøs lidt, da jeg mærkede det. Det var så længe siden, jeg sidst havde nydt hans berøring. Jeg kunne mærke et begær for at blive rørt af hans hænder. Vi fortsatte med at sende hinanden små knap så uskyldige beskeder, og da hans mor og storebror snakkede om at ville tage hjem, var jeg slet ikke klar til det. Så jeg fandt på en undskyldning for at skulle snakke med ham, og at jeg ville tage en bu... Læs hele novellen