Fumler lidt med fjernbetjeningen. Hvorfor skal det være disse sidste minutter, der er de værste. Alt er klaret, checket, dobbelt checket. Er der noget jeg har glemt ?. En lille overset detalje. Jeg rejser mig. Tager endnu en slurk fra colaen. For at dulme nerverne, tænker jeg, men så skulle der jo nok ha været noget spiritus i. smiler ved tanken.
Går hen mod gangen for at se, om alt er som det skal være. Ved det egentlig godt, men vil alligevel lige være helt sikker.
Tager et kik rundt i stuen. Ser hen mod skænken. Her ligger remedierne linet op, som soldater til parade.
Er der nu tænkt på alt ?.
Kigger over på spise bordet. En madras dækker den sædvanlige træ overflade. En plastik dug sørger for madrassen ikke bliver tilsølet. Oven på madrassen er der udspændt et frotte lagen. For komforten.
Mine øjne glider op mod loftet. Op til kæderne, der hænger fra de solide kroge. Kroge der nok skulle kunne bære tøsens vægt, også selvom hun under piskens hårde bid vender og drejer sig.
Jeg trækker hårdt i kæderne som for at bevise min egen påstand.
”Ja de sidder fast” siger jeg med lav stemme.
Det bløde lys fra gadelygten kan skimtes fra havedøren. Gardinet er ikke trukket helt for. Det må være gået fra da jeg lukkede katten ud. Har ikke brug for forstyrrende elementer, tænker jeg og smiler.
Den er på muse jagt, mens jeg er på missejagt. Den dårlige vits får mig til at le.
Jeg er ovenpå. Jeg har kontrol over tingene. Nerverne er omsider ved at falde til ro. Og jeg er ved at finde mig tilrette i min rolle.
Jeg trækker gardinet helt for, ikke fordi der nogen der kan se ind, mere for æstetikkens skyld. Det er rart at vide, at tingene er i orden.
Mit blik kastes nu mod lysene, det virker som de alle er tændt. De giver et behageligt lys og sørger for at temperaturen bliver behagelig, for det der skal ske. Der er to store alterlys på skænken. Alterlys på reolen ved sofaen. Fyrfads lys placeret i stager på strategiske steder. Man er vel gammel... Læs hele novellen
