Og når jeg havde samlet en motor kunne den aldrig startes før en kammerat eller læreren havde hjulpet mig med at finde plads til de 5-6 dingenoter jeg havde fået i overskud da jeg selv samlede motoren. Så realskolen var måske alligevel det rigtige for mig. Den åbnede nye døre til verden, i kraft af de nye klassekammerater jeg fik. Min musiksmag var helt klart til datidens rock. Beatles, Rolling Stones, Kinks og den slags. I min klasse var der nogle ”dødbidere” der interesserede sig for Jazz. Og fortalte vidt og bredt om det. Fortalte om hvordan de lørdag efter lørdag valfartede til jazz-klubben for at nyde musikken og føre intellektuelle samtaler. Ikke noget for mig, før det gik op for mig at der en sådan lørdag aften var smækfyldt med gymnasiepiger af den type der i 70’erne og 80’erne gik under betegnelsen ”pædagog med lilla ble”. Så vågnede min interesse og jagtinstinktet kom op i mig.
Måske skulle jeg aflægge jazz-klubben et besøg og se hvad den havde at byde på. Musikken faldt aldrig i min smag, men det gjorde pigerne eller rettere kvinderne, for der var en overvejende del af dem der var mellem 18-25 år. Ligesom nu var datidens unge uniformeret. Her i jazz-klubben var det meget udpræget. Fløjls- eller cowboybukser. Stor islandsk sweater. En uniform der ikke viste meget kvindekrop, helt i tidens ånd hvor kvinderne ikke ville være sex-objekter men respekteres for hvem og hvad de var. D... Læs hele novellen
