Efter et par minutter blev vi afbrud af mine forældres bærbare telefon. Linda tog den og talte kort med en eller anden og slukkede så atter telefonen. "Det var Christina", meddelte hun mig. "... og hun er på vej herover!" "Sig mig lige en ting! Hvad er det du har gang i?", ville jeg vide. "Ikk' noget!", bedyrede hun med et frækt smil "... men mon ikke vi skulle se at få lidt tøj på!" Jeg kunne kun være enig med hende så jeg hoppede i mine cykelshorts. Pikken havde ganske vist mistet det meste af sin stivhed, men den stod klart aftegnet mod det blanke stof.
Da vi lidt senere stod og snakkede i køkkenet ringede det på døren. "Luk lige op!", sagde Linda med favnen fuld af ti... Læs hele novellen
