Med dovne bevægelser afførte hun sig sit læderhalsbånd og lagde det samt sine støvletter med nitter i boksen på båndet. En ældre vagt kiggede sjofelt på hende, da hun nærmede sig metaldetektoren, og spurgte, mens hans øjne gled ned over hende: "Nu har du vel ikke andet af metal, der kan sætte alarmen i gang?" Hun stoppede. Kiggede på ham. Så rakte hun sin tunge ud. Afslørede en piercing. Stod i flere sekunder og lod sin tunge med den lille metalkugle spille foran hans ansigt, med langsomme forførende bevægelser. Han blev rød i hovedet, kiggede væk. Hun kiggede ligegyldigt på bulen i hans bukser som afslørede at hendes show havde haft en effekt, hvorefter hun roligt gik igennem metaldetektoren, som ikke gav lyd fra sig. Hendes familie ventede på hende. Lillesøster på 12-13 år, underkuet mor i starten af 40’erne og hendes far; en lille mand, hvis ansigtskulør afslørede at han allerede her kl. 10 havde fået flere genstande. Han havde en bæltepung om maven, hvide sokker i sandaler, syntetisk tøj og et iltert temperament.
Jeg mødte hendes far igen på mit hotel, nogle timer efter ankomsten. Nu helt beruset, stod han og brokkede sig højlydt over udsigten fra sit værelse, som jeg noterede mig, var på etagen under min. På min altan om aftenen mødte jeg den unge Goth-teen igen. Jeg stod roligt med min aften-joint og betragtede havet der langt ude blev oplyst af månen, da hun trådte ud på naboaltanen, helt fordybet i sine egne tanker. ... Læs hele novellen
