Vi fik en del at drikke og pludselig sagde Jarmo at han skulle på toilettet og om jeg ikke ville følge ham derud, jeg undrede mig meget, men så grinede han og spurgte om jeg ikke havde fundet ud af, at han var blind og at han ikke kunne finde derud fordi der var så mange mennesker og så meget larm, nå så det var derfor han somme tider så ud som om han lyttede mere end han så på folk.
Jeg sagde ok og hjalp ham gennem baren og ud på toilettet, ja ja han skulle nok klare det og han gik ind i toiletkabinen, men lidt efter lød der noget der lød som bandeord derinde fra, problemer spurgte jeg, ja han kunne ikke få lynlåsen ned, den sad fast, hvad er problemet spurgte jeg, hvor pokker skulle han vide det fra sagde han, han kunne jo ikke se, så åben døren sagde jeg så skal jeg se hvad jeg kan gøre og så var der ikke andet at gøre end at komme ned på knæ foran ham, det skal lige siges at han var 185 cm høj slank og så i det hele taget skide godt ud, nå men jeg fik fat i lynlåsen, men den sad uhjælpelig fast, den rørte sig ikke ud af stedet og der var jo grænser for hvor meget man kunne tage fat i skridtet på en fyr man lige havde mødt.
Den er altså ikke til at lyne ned sagde jeg, hvis jeg rykker for hårdt risikerer jeg at ødelægge lynlåsen, så gode råd var dyre, så sagde Jarmo at hvis jeg hjalp ham op på hans værelse, så kunne jeg gøre endnu et forsøg og gik lynlåsen i stykker, ja så var det bare ærgerligt, men det skulle snart være for han skulle altså tisse, så af sted til elevatoren og op på hans... Læs hele novellen
