Hendes videnskabelige arbejde havde gennem de sidste to måneder bragt hende usædvanlig tæt ind på livet af den lille flok bjerggorillaer i Ugandas jungle. Hun mindedes ikke at have hørt om så intens nærkontakt med gorillaerne, som hun havde etableret. Ved hjælp af iagttagelser, hendes berømte forbilleder Jane Goddal og Dian Fossey m.fl. havde gjort, havde hun kunnet agere, så flokken fuldstændigt havde accepteret hende. Måske spillede det også ind, at flokken en gang om ugen blev besøgt af en flok turister på gorillasafari. De var gradvis blevet vandt til mere eller mindre nærgående mennesker. På besøgsdagen blev hun som regel i sin lejr ved foden af bjerget og bearbejdede sine data og prøver af vegetation og gorillagødning.
Det var hendes sidste dag i felten i den sæson. I morgen gik turen igen nordpå mod Europa. Normalt var hun selvfølgelig praktisk påklædt i junglen, men de sidste fjorten dages tid havde hun smidt tøjet, når hun var blandt gorillaerne. Hun var ganske enkelt blevet besat af tanken om, at få den store han til at parre sig med hende. Hun havde naturligvis set ham parre sig med flokkens voksne hunner, et syn som mest af alt havde mindet hende om at se mennesker elske. Hun havde endda set ham parre sig frontalt med en af de yngste hunner, et yderst sjældent syn. Normalt sad han nærmest lodret på hug, og hunnen pressede sin nøgne bagdel og kønsåbning ind mod ham. Der var under parringen ingen råben og skrigen som hos nogle af de andre menneskeaber, men en tydelig markering af nydelse og intimitet. Måske var det den lange tids ensomhed, som fik hendes sædvanligvis v... Læs hele novellen
