Jeg gik langsomt igennem lokalet uden at give indtryk af, at jeg havde set hende. Da jeg nåede hendes bord, sagde jeg: ”Hej Lotte. Sidder du her! Jeg havde slet ikke set dig. Må jeg sidde her ved siden af dig?”. ”Ja værsgo” kom det kort fra Lotte. Jeg satte mig og begyndte at small talke, om hun skulle med det samme fly, som jeg, og om hendes nye job.
Det fik Lotte til at virke meget febrilsk. Hun talte uafbrudt. Stillede spørgsmål uden at give sig tid til at høre svaret, inden hun selv svarede eller talte videre. Mens jeg sad der tilbagelænet, lyttende og smilende, betragtede jeg Lotte og hendes lidt febrilske reaktion på min tilstedeværelse. Lidt selvhøjtidelig tænkte jeg, at det var fantastisk at jeg i min alder (medio 40), stadig kunne fremkalde den slags reaktioner hos unge kvinder. Ung var måske lidt overdrevet. Lotte var på min egen alder, men hun er ung af sind og af udstråling. Som Lotte sad ved siden af mig med hendes lange mørke hår, hendes brune øjne, hendes solbrun krop i en stram og lårkort rød kjole og hendes røde højhælede sko lignede hun den frækkeste skønhed, som det var svært at fjerne blikket fra. Det er svært at sige, hvor lang tid jeg havde siddet og betragtet Lotte, mens jeg smilende havde nikket og forsøgt at forstå, hvad hun egentlig forsøgte at fortælle med hendes febrilske talestrøm, men som en refleks kiggede jeg op på tavlen med afgangstider og gate nummer. I det samme blev afgangen til Aalborg udskudt med 45 minutter. ”Har du set det”, sagde jeg og pegede på tavlen. ”Skal vi ikke have en fadøl”. Uden at vente på et svar rejste jeg mig for at hente 2 fadøl. Mens jeg stod i køen, ringede jeg hjem til familien ... Læs hele novellen
