Min fætter havde fået arrangeret at en kammerat af hans skulle slutte sig til os på tredjedagen lige inden vi skulle køre videre.
Vi svang os i sadlerne og jordede af sted. Vi satsede på at kunne komme til den første gård 40 km væk inden aften. Turen gik stærkt derudaf. Vi fik tilbagelagt de første 20 km på en time, så tænkte at vi ville tage en pause og bade ved stranden. Det varede ikke længe før vi lå og plaskede rundt i vandet og hyggede os gevaldigt. Vi faldt i snak med nogen andre unge fyre, og snart havde vi gang i en større volley-kamp.
Forfriskede og varme kørte vi videre. Den sidste etape var som at køre op af et bjerg. Det blev bare ved med at gå opad, og jeg troede aldrig at bakken ville tage nogen ende. Dog, efter halvanden time stod min fætter og snakkede med gårdejeren, og han henviste os til et hjørne nede i den ene ende af en meget stor have. Vi smækkede vores telt op mellem en masse frugttræer og lagde os i solskinnet og nød de sidste timer af solens varme stråler. Vi blev budt ind til spisning som vi tog gladelig imod. Måltidet lagde sig tungt og da vi begge var forædte ville vi trække os tilbage. Det havde trods alt været en pænt lang dag, men bondekonen ville ikke høre tale om dette, så snart sad vi alle sammen og snakkede lystigt.
Snart var kl. blevet 22.30 og vi trak os tilbage. Vandrede ned i vores telt og inden længe sov vi begge tungt.
Dagen efter fik vi e... Læs hele novellen
