En dag kommer afdelingslederen og meddeler at der var nogle ting i arkivet, som skulle findes frem til næste dag, og jeg kunne godt se at det ville være noget der godt kunne tage et par timer. Jeg sagde at det skulle jeg nok klare, og han sagde at jeg bare skulle gå over i kantinen og meddele at jeg gerne ville have at de lavede lidt aftensmad til mig, som jeg bare kunne varme i mikroovnen.
Jeg meddelte køkkenchefen, som er en frisk fyr, sidst i fyrrene, ganske alm. af bygning, (nu går jeg jo ikke og kikker efter andre mænd, vel) at jeg gerne skulle have noget aftensmad. Han meddelte at det var der ingen problemer i, da de skulle afholde et aften arenagement, så jeg kunne bare komme forbi, når jeg var ved at være sulten.
Jeg gik ned i arkivet, efter normal arbejdstid, og knoklede på, og tiden løb lidt fra mig. Da jeg kikkede på mit ur, konstaterede jeg at det nok var for sent og hente mad i kantinen. Klokken var jo næsten 20.00. Nå, men jeg kunne jo prøve lykken. Jeg gik op i kantinen, hvor der så ud til at være slukket og lukket, men da jeg var på vej ud igen, så jeg at Jesper, køkkenchefen, havde glemt at slukke lyset på sit kontor.
Jeg gik gennem det mørke køkken, og da jeg nærmede mig kontoret, kunne jeg høre at der var nogle der talte sammen. Fint, tænkte jeg, så kan det være at jeg kan få noget at spise alligevel.
Ved siden af den hvide dør, var der et smalt vindue, i samme højde som døren, og jeg kunne se at Jesper og en af pigerne i køkkenet, Evy, var inde på kontoret. De stod og kikkede hinanden dybt i øjnene. Jeg stoppede op i det mørke køkken og lurede ... Læs hele novellen
