For min skyld ingen alarm. Min appetit på piger er umættelig, og jeg kan få fat i, hvem jeg vil ha’. Næsten. Der er nemlig to piger på vores hold, som det ikke er lykkedes mig at score endnu. Katrine og Signe. To højbarmede blondiner, der begge optræder på vores showhold.
De er begge i starten af 20’erne, og smukke som en sommernat ved Skagen Strand. Lyse, blå øjne, smukke kurver. Men hidtil uopnåelige. Men så skete der noget meget mærkeligt. Da jeg kom hjem fra aftenens opvisning og fest, rodede jeg i min jakkelomme for at finde min gadedørsnøgle. Jeg stødte på noget blødt. Noget, som jeg ikke selv havde puttet i lommen. Det vidste jeg. I den lomme havde jeg aldrig andet end tyggegummi og nøgler.
Jeg tog det frem. Det var et par minimale dametrusser, ikke helt en G-streng, men meget små og tilsyneladende med meget høj talje. Først stivnede jeg. Hvordan var de kommet dér? Så tog jeg, som en refleks, trusserne op til ansigtet og indsnusede deres duft.
Det var en henrivende duft af kvinde, af sæbe og af eau de toilette. Hvem Fanden tilhørte de? Og hvordan var de kommet ned i min lomme. Jeg gennemgik i tankerne aftenens forløb. Jeg havde sidst været i min lomme, lige inden jeg gik hjem. Det var for at tage et stykke tyggegummi. Da lå der ikke noget, udover det, der skulle være der.
Derefter var jeg gået rundt og havde krammet farvel til nogen forskellige. Blandt andet Katrine og Signe. Lidt efter lidt blev jeg sikker på, at trusserne var lagt der af en af de to. Det tør man vel nok kalde en invitation. Jeg ved ikke, om I nogensinde har fundet et par dametrusser i lommen? Jeg tog det som e... Læs hele novellen
