Det er ikke lige sagen for en teenage pige fra det indre Nørrebro, at stige ud af politibilen, og blive mødt af lugten af... landet. De virkede også temmelig komiske med deres Scott-jakker, stramme gamacher, stilletter og det typiske fedtede teen-pige hår.
De var begge 17 år gamle. Svigtet af livet alt for længe, indtil en kreativ sagsbehandler sammen med politiet fik den idé at sende dem på landet.
- Fy for helved'' hvor her stinker, vrængede Linda, idét hun trådte ud af politibilen og trådte lige ned i en hestepære. - Yadrk, hylede det fortabte bybarn, og tørrede stilletten af mod bilen. I den alder er piger i forvejen komiske når de prøver at være ladylike, men når scenen samtidig er Nørre Udørk, virker det da helt galt.
- Rend mig i røven, mumlede Janni. - Her bliver JEG sgu ikke længe!!!! - Jo, det tror jeg nu nok du gør, sagde en venlig stemme. Det var landmandens. Ham, der havde indvilget i at prøve at gøre et par hæderlige voksne mennesker ud af de to tøser.
Han var en hyggelig, robust nordjyde, med en dyb rolig stemme. Smilende rakte han sin hånd frem mod pigerne, der så på den med foragt. Tøvende trykkede de den, og da landmanden smilende sagde - Svend, velkommen til!, mumlede de bare deres navne og et par bandeord, der fik Svend til at le.
Nu kom hans kone ud. En stærk, rank bondekone, der smilende sagde - Hej, jeg hedder Inga, på klingende nordjysk, mens hun tog pigernes tasker op, som vejede de ingenting. Det gjorde et synligt indtryk på de to kæderygende, "seje" nørrebrotøser.
Da politiet var kørt, blev pigerne vist op på deres værelse. Et spartansk indr... Læs hele novellen
