Bondenmanden sagde at han ville gå ned på engen og ordne noget el-hegn så vores ungkvæg kunne blive flyttet derover. Men først skulle vi jo lige have den gylt (grisen) "løbet" (parret).
Konen sagde hun kørte til byen, altså en rigtig fredelig sommerdag på landet.
Vi rejste os så for at gå over til grisene, på vej derover, sagde bonden at når han nu lige havde hjulpet med at få gylten ind til ornen, og de var godt igang, så gik han på engen, for ham mente jeg sagtens kunne holde øje med dem, og skille dem ad når de var færdige. De måtte nemlig ikke så gerne blive gående sammen bagefter, sagde han. Og jo, det skulle jeg nok klare.
Han sagde så at jeg skulle gå hen og drysse en smule foder i truget inde ved ornen, så den ikke løb ud, når vi åbnede døren.
Imens ville han så undersøge gylten. Godt nok, for jeg kunne vist ikke undgå at blive temmelig rød i hovedet, da han sagde. "Sikke rød og klistret den er i fitten, man skulle jo næsten tro den allerede havde været inde ved ornen".
Ihvertfald mærkede jeg tydeligt blodet bruse op i kinderne, og jeg vendte straks ryggen til og svarede: " Ja, jeg syntes heller ikke der kunne være nogen tvivl".
Han kom så med grisen, og straks hun var derinde, var ornen henne ved hende, og dens sjove snoede pik stak ud af hylsteret. Jeg har altid synes at sådan en ornepik så sjov ud, den er faktisk meget tynd, til gængæld er den så "snoet", næsten som et træbor eller en spiral. Ornen sprang op, men kunne ikke rigtigt finde hullet. Bonden sagde at jeg skulle hjælpe ham. Jeg havde set hvordan man gjorde, men alligevel?? Nå jo hva' pokkerl jeg bøjede og tog fat i dens snoede pik og førte den op til fitten på "gylten".
Så snart han fornemmede spidsen var indenfor, stødte han til og det føltes som jog han den 30-40 cm. ind i hende. Hun krummede voldsom... Læs hele novellen
