Hun nåede frem til graven. Som forventet var der ingen andre. Hun gik ind, satte sig på bænken og tog sin blindfold på, som hun var blevet beordret. Det var fantastisk ophidsende at sidde et offentligt sted og vente, alene og blindfoldet. Hendes påklædning var ret udfordrende – hvis nogen så hende sidde dér på den måde, ville de med fuld ret undres.
Hun hørte det rasle. Hun var ikke alene længere. Hun håbede, det var Ham, og fornemmede hurtigt at det var det, på måden Han bevægede sig, føltes, duftede. Hun slappede af. Hun vidste stadig ikke, hvad der skulle ske, men hun var i sikre hænder.
Hun blev hjulpet op at stå og de gik et kort stykke – langsomt af hensyn til hendes sko og blindfold. Pludselig stoppede de, og Han beordrede hende af tøjet. Tøvende begynder hun at knappe skjorteblusen op. At stå og klæde sig af i skoven stadig blindfolded. Det var grænseoverskridende, og hun var ikke helt sikker på, hun var klar til det. En hurtig lussing på hver kind fik hende på bedre tanker. Hun knappede hurtigt resten af knapperne op og tog blusen af. Dernæst røg nederdelen. Hun stod nu tilbage i bh, lange strømper og højhælede sko. Hun tog bh’en af og tøvede. ”Rigtigt, tøz – behold strømper og sko på”. Hun mærkede, Han satte et halsbånd rundt om halsen på hende. Det føltes godt. Hun var nu Hans – Han styrede, hvad der skulle ske – det var ikke længere hendes ansvar.
Trækket i halsbåndet fik hende ned på knæ. Hun satte sig tilbage, spredte knæene og bøjede hovedet for at vise Ham at hun var Hans. Hun mærkede Hans hånd kærtegne de kinder, Han lige havde slået. Hun sukkede. Hun havde fortjent de lussinger,... Læs hele novellen
