Til at starte med holdt han da også lav profil, men på dag 2 begyndte han at tø op og give igen på alle kommentarerne og den til tider ret drillende stemning, hvor især jeg og en mandlig kollega formåede at få pisket latterbølgerne op.
Jeg husker ret tydeligt min overraskelse da han pludselig gav igen med mig som skydeskive. En ret uskyldig men meget humoristisk bemærkning om min lidenhed. Blikket kommentaren blev serveret med. Og glimtet i øjet.
Ved en senere lejlighed fortalte han mig hvor svært det havde været at lave en professionel demonstration under al det pjat og den jargon vi kørte og for den sags skyld stadig kører på mit arbejde. Det var et par sjove, og absolut uskyldige, dage han tilbragte i Danmark.
5 måneder senere. Endnu en demonstration, men denne gang som lynvisit i en større europæisk by. Bare en enkelt overnatning. Jeg kan på programmet se han vil være der og tænker det da bliver sjovt at se ham igen.
Der findes ikke noget bedre end mennesker der kan få én til at grine. Man bør le højt og oprigtigt mindst én gang om dagen. Der sker mange forfærdige ting rundt omkring, men så længe man kan grine af sig selv og hinanden er verden faktisk et rigtig godt sted at være.
Jeg bliver indlogeret på mit hotelværelse, som bestemt hører til i den gode ende af slagsen uden at være overdådigt. Lyst og moderne. Lidt abstrakt kunst på væggen. Gyldne farver. Ikke at jeg skulle tilbringe ret mange timer dér!
Der er planlagt middag for hele selskabet som vel alt i alt rummer 30 personer fra ca. 5 forskellige lande. Inden middagen er der drinks i foyeren, så efter hurtig ud... Læs hele novellen
