Jeg gættede på, at de måske var ude at nyde en forsoningsmiddag, men et eller andet var gået helt galt for de var alt andet end optaget af hinanden. - Selvom jeg normalt er en ret genert type, der ikke bare sådan møver mig ind på folk, fik jeg på et tidspunkt, på en eller anden måde, henvendt mig til dem og vi faldt langsomt i snak. - Det er altid lidt nemmere når man er i et fremmed land og by at få brudt isen og det lykkedes. - At vi faldt i snak tøede helt afgjort også isen mellem de to, i hvert fald fik mobiltelefonerne lov at ligge på bordet. Hun hed Jane og han Ron, jeg præsenterede mig som Ken selvom jeg hedder Kjeld, men det er et umuligt navn i et engelsk talende land. De var afgjort nogle søde mennesker og selvom Jane stadig var meget elegant var hun ikke helt så sofistikeret, men mere en meget intelligent kvinde med en bred viden og interesse.
Efter at have siddet en rum tid og snakket om USA kontra Europa, politik og Irak krig, inviterede de mig med hjem til en drink. - Da jeg afgjort ikke havde noget bedre at tage mig til, accepterede jeg invitationen. De boede dejligt i en lejlighed i udkanten af Washington. Vi satte os og Ron skænkede drinks og snakken fortsatte og stemningen blev blot bedre og bedre, - også mellem de to så de nu begyndt... Læs hele novellen
