Han var lige blevet ansat som første karl på en gård ved Varde.
Ægteparret der boede på gården var et sted i 40èrne,manden var en høj muskuløs mand,konen var en køn moden kvinde,letter kraftig,langt lyst hår og gik altid med nederdel som en rigtig landmandskone.
Parret var meget kristne,der skulle bedes bordbøn inden maden blev serveret,og de gik i kirke hver søndag.
Men der var en søndag hvor manden selv tog afsted til kirke for der var en ko der skulle kælve og det var lige op over,så de var blevet enig om at kone skulle blive hjemme for det var konen der stod for dyrene.
Den søndag stod karlen og var ved at reparer en traktor ud i gårdspladsen,sol skinnede fra en sky fri himmel,og dens stråler ramt hans ansigt og luned dejligt i den kolde forårs luft,så han gik og fløjtet for sig selv og nød at manden på gården lige var kørt afsted til kirken,så var han der ikke til at råbe og skrig efter ham,så alt var bare idyl.
Alt imens han gik og hyggede sig,denne skønne forårsdag,hørte han konen på gården kalde på ham overfra stald døren,åh nej, kan man ikke bare få lov til at passe sig selv her på gården tænkte han og smed det værktøj han havde i hænderne irriteret fra sig på jorden ved siden af traktoren,og gik over til stalddøren hvor konen stod.
Hun stod og vented på ham i døren,hun så lidt bekymerede ud"hvad er der los"sagde han "det er lige op over med koen"sagde hun og vente sig om og gik ind i stalden.Han fuldte efter ned ad stald gangen,hvor der stod køer på hver side,konen stoppede op foran den ko der skulle kælve,karlen stoppede op lige ved siden af hende,og så på koen"nej der kan sagtens gå et par dage før der sker noget sagde han og så over på konen med et skeptisk blik,for det burde hun da selv at kunne se tænkte han.
Hun blev meget anspændt ved situationen,kunne han se,men hvorfor viste han ikke,så han vente sig om og skulle til at gå udenfor igen,da han hørte konen sige"nej du må ikke gå... Læs hele novellen
