Da hun gik ned ad gangen med sine ting, så hun der strømmede lys ud fra et enkelt klasseværelse. Det kunne hun ikke forstå. Alle var jo gået hjem !! Hun skubbede lidt til døren og stak hånden ind for at ville slukke lyset, da hun hørte en lyd. Hun åbnede døren lidt mere og så så knægten. der var bundet fast til katederet. "Jammen dog, hvordan er du dog havnet der ?" sagde hun og ville hjælpe ham fri, men så opdagede hun hvem det var og stivnede indeni. "Det skal De ikke tænke på, Frøken Jensen. Bare hjælp mig ud af disse reb !" sagde knægten.
Denne knægt var førerhunden for en af de sene klasser - en flab uden lige af den type der kommenterer alle quinder uden at udvise empati. Selv havde Frøken Jensen mærket hans bidende bemærkninger om hendes tunge 'yver' og hendes fyldige balder. Det var faktisk bemærkninger, der sved en hel del, når man nu har valgt at leve som single og ikke forstår hvorfor mændene ikke står i kø ! Men hun vidste også, at mange af tøserne gerne så han fik en lærestreg.....Hun kiggede på ham, hans stærke lår, den slanke talje, de smukt formede muskuløse balder - alt det hun havde fantaseret om, var her i en ung mands krop.
"Jeg spurgte om hvem der har bundet dig fast her !" gentog Frøkenen.....Knægten var meget lille nu, hvor han var bundet fast ! Der var ingen smarte bemærkninger tilbage eller ytringer om Frøkenens feminine ydre. Kun bad han hende løsne sine bånd. Frøkenen havde lagt en hånd på¨den ene af hans balder og kælede blidt for den - hun mærkede safterne stige - og mærkede hvordan han vred måsen i en blanding af frygt og liderlighed under hendes hånd
Hun gav ham e... Læs hele novellen
