Men for nogle måneder siden skete der noget, jeg aldrig havde ventet. I et halvt års tid var der kommet en yngre kvindelig motionist, og efterhånden kom vi på talefod og endte med at småflirte. Jeg lagde ikke mere i det end lidt sjov og adspredelse, for jeg vidste, at hun var gift. Jeg havde i tankerne betegnet ham som heldig, for hun var en flot kvinde, mørkhåret og solbrændt, med en sportstrænet og velformet krop.
Jeg blev dog på en meget kontant måde gjort opmærksom på, at hun havde ment mere med det. Det skete en aften, hvor jeg havde den sene vagt og derfor skulle slukke og lukke. Jeg var ved at gøre rent, da min kvindelige kollega kaldte mig over samtaleanlægget og meddelte, at alle hendes gæster var ude, så hun gik nu. Jeg sagde farvel og fortsatte mit arbejde.
Jeg var ved at lægge sidste hånd på rengøringen i saunaen, da en stemme pludselig lød bag mig: “Har du travlt?” Jeg lettede en halv meter af forskrækkelse og vendte mig lynhurtigt om. Dèr stod føromtalte motionssvømmer og grinede ad mig.
“Du må undskylde, hvis jeg forskrækkede dig. Det var bestemt ikke meningen.” Jeg forsikrede hende om, at det havde hun nu gjort, og ville så vide, hvad hun bestilte her. Jeg havde forstået, at alle andre var gået hjem. Hun forklarede beredvilligt, at hun havde sneget sig ud i hallen og gemt sig, så alle havde troet, at hun var gået. Derefter var hun så gået ind til mig. Jeg kiggede forundret på hende. Hvorfor i alverden havde hun dog gjort det? Hun besvarede mit uudtalte spørgsmål ved at tage jakken af og lægge den på gulvet. Hun var iført en ret så nedringet bluse, der signalerede ”nul Bh”, et par stramme sorte bukser, og lignede en, der var på vej til en sjov aften i byen.
Jeg kunne ikke lade være med at kigge, hun var virkelig flot og udf... Læs hele novellen
